Pladeselskab:

|

 |
Biografi
Biografi – og karriere
Lene Siel kom til verden den 21. august 1968 i Sæby, Nordjylland. Lene’s far Kurt Siel er musiker (guitarist) og Lene’s mor Svanhild blev sangerinde i hans orkester. Sammen drev de i 17 år restaurant Nordjylland i Sæby, hvor der blev spillet megen levende musik.
Som barn drømte Lene Siel om at blive jordemoder. Lene tilbragte sin første skoletid på Frederikshavns privatskole. Men allerede i en ung alder optrådte Lene i weekenderne sammen med faderen og søsteren Tina på de lokale scener i det nordjyske. Lene holdt i barndommen alle sine ferier i sit andet hjemland Norge hos moderens familie, som hun i øvrigt stadigvæk har ganske god kontakt med.
Udover musikken, fik Lene som 10 årig en stor interesse for hestesport, og trænede på et tidspunkt 5 heste på rideskolen i Frederikshavn. Hun blev udtaget til Danmarks mesterskabet i dressur for juniore. I det hele taget opnåede Lene en række flotte stævnepræstationer som dressur rytter.
Efter at hestesporten havde fyldt så meget i Lenes liv, begyndte interessen for musik i gymnasietiden igen at få fokus. Det var da også til Frederikshavns gymnasiums jubilæum, at Tage Mortensen fra Danmarks Radios Pigekor hørte Lene synge, og efterfølgende spurgte om hun ikke ville være med i en radioudsendelse. Denne kontakt førte til et videre engagement i Tivoli.
Lene læste, sideløbende med at en egentlig sangkarriere var ved at tage form, HA på Aalborg universitet, men flyttede efter et år til København, hvor hun færdiggjorde sin handelseksamen.
Tilfældigt blev Lene under sit studieforløb hyret til et korjob i et studie i Göteborg. Og lige så tilfældigt var en A&R medarbejder fra pladeselskabet PolyGram i København til stede. Lenes rene og smukke stemme begejstrede til overmål både producer, lydtekniker og altså også plademanden fra PolyGram.
Lene mødte sin mand Elo Lindhardsen (kaldet Luffe), da han spillede bas i det orkester som hun optrådte med i Tivoli. Luffe mente godt nok at deres aldersforskel på 15 år var lige lovlig stor, men i dag er de gift!
I 1992 flyttede Lene Siel ind hos Luffe i hans hus i Hellerup. Og sammen har de børnene Julie fra november 1994, Emilie marts 1996 og Emma fra december 2004. Familiens sjette medlem er katten Fifi.
Et godt billede på Lene Siels håndtering af og prioriteter omkring sin karriére og succés indikeres med tydelighed i følgende udtalelse: "Jeg elsker min karriere, men min familie er uden sammenligning det vigtigste i mit liv. Derfor kan jeg kun tage et begrænset antal koncerter pr. år".
Den 4. juli 1997 var Lene Siel gæst i DR's underholdningsprogram Mosquito, ved denne lejlighed fik hun overrakt en trippel-platinplade for at have solgt 150.000 eksemplarer af Mine Favoritter. På spørgsmålet om hvad hun gjorde ved dem, indrømmede hun at de blev hængt op i kælderen, fordi hun ikke syntes de passede i hendes stue.
Teksterne i flere af Lene Siels sange berører på den ene eller anden måde emnet tro. Og da Lene Siel selv er et troende menneske har det derfor været naturligt at henlægge mange af Lene Siels koncerter til de danske kirker.
Lene Siels fritid bruges bl.a. på dressur ridning med hesten Miranda i Gentofte Rideklub. Her tillader hun sig også, med sin store passion for hestesporten, at blande sig i sine to pigers ridetræning. Lene Siel er til blomster, sterinlys og bløde sofaer, det er her hun slapper bedst af i selskab med gode plader.
Lene har i øvrigt selv lyttet til og er blevet inspireret af artister som Barbarra Straisand, Bette Midler, Perry Como, Ella Fitzgerald, Celine Dion, Frank Sinatra, Shirley Bassey m.fl.
Lene har en gammel drøm om at synge duet med en af de store amerikanske croonere. Af gode grunde kan det jo ikke blive Old Blue Eye, men med et samarbejde med Tony Bennett ville en gammel drøm helt sikkert gå i opfyldelse.
Normalt har Lene på grund af travlhed desværre ikke så meget tid til frivilligt arbejde, dog har hun deltaget i arrangementer for bl.a. Kræftens Bekæmpelse på Dansk Kunstmesse i Hillerød. Her forsøgte Lene Siel sig sammen med en række andre ”kendiser” som kunstmalere. Billederne blev efterfølgende solgt på auktion for at støtte det gode formål.
|
 |
|