Lene Siel oplever i øjeblikket den helt store lykke. I søndags måtte hun ganske vist aflyse en koncert i Holme ved Århus, der var den sidste planlagte koncert i år. Årsagen var at hun fredag aften fødte en lille datter. En rigtig lille guldklump, som den lykkelige moder selv udtrykker det. Mandag besøgte Rikke Andersen fra RecArt Music den lille familie. Hun kunne her overrække Lene en guldplade for salget af mere end 20.000 af det nye Lene Siel album "Gospel". Albummet er blevet en stor succes og fuldender dermed et rigtig godt Lene Siel-år.